Automatgear
Tag kørekort med automatgear
Kom trygt igennem hele køreuddannelsen i en komfortabel automatgear-bil – og kør begge slags bil bagefter. Det koster ikke ekstra.
Kør komfortabelt – kode 148 giver dig alle muligheder.
Med de nye regler fra 1. juli 2024 kan du gennemføre hele køreuddannelsen i automatgear – og stadig køre manuelt bagefter (kode 148). Det koster ikke ekstra hos Trafikhuset.
Hele forløbet i automatgear
Fra manøvrebane til køreprøven kan alt gennemføres i automatgear-bil.
Kode 148 – ingen begrænsning
Med 7 lektioner på manuelt gear må du køre begge slags – også i udlandet
Mere fokus på trafikken
Automatgear frigiver mental kapacitet så du kan fokusere på trafik og regler.
Perfekt for alle
Særligt anbefalelsesværdigt ved køreangst, nedsatte motoriske evner eller blot ønske om komfort.
Kode 148 vs kode 78
Hvad er forskellen?
✓ Kode 148 – ny regel 2024
✓ Prøve i automatgear
✓ Må køre begge slags bil
✓ Ingen begrænsning i udlandet
✗ Kode 78 – gammel regel
✗ Kun automatgear tilladt
✗ Begrænsning i udlandet
💡 Det koster ikke ekstra at vælge automatgear hos Trafikhuset
Spørgsmål om automatgear
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg stadig køre manuel bil når jeg har taget kørekortet i automatgear?
Ja – med kode 148 må du køre både automatgear og manuelt bagefter. Betingelsen er at du gennemfører 7 lektioner med manuelt gear (inkl. manøvrebanelektioner) som del af forløbet.
Koster det ekstra at køre automatgear?
Nej – prisen er den samme som standardforløbet. Hos Trafikhuset er automatgear inkluderet til sædvanlig pris.
Hvad er forskellen på kode 78 og kode 148?
Kode 78 (gammel regel) betød at du kun måtte køre automatgear. Kode 148 (ny regel fra 2024) betyder at du har taget prøven i automatgear, men må køre alt – også i udlandet.
Kan jeg tage køreprøven i automatgear?
Ja – både opvarmningslektionen og selve køreprøven kan afvikles i automatgear-bil.
Hvordan skal den historie medierne bragte den 17. august forstås?
Historien, som startede hos Dagbladet Ringsted, og hurtigt spredte sig til andre medier, handlede om at Færdselsstyrelsen på deres hjemmeside, havde skrevet at man med kode 148 på sit kørekort, ikke må køre bil med manuelt gear i udlandet.
Historien viste i værste fald bare, at Færdselsstyrelsen ikke har styr på hvilke regler der gælder på kørekortområdet. Regler som de selv administrerer, og som de iøvrigt modsagde på samme hjemmeside. Formålet med udmeldingen var med stor sandsynlighed blot en opfordring til selv at undersøge forholdende i det land man har tænkt sig at besøge, men var så kluntet skrevet at der opstod tvivl om hvad der var rigtigt og forkert. Det er beskæmmende at styrelsen på den måde sår tvivl hos en masse elever som, i god tro, har valgt kode 148.
Vi var i kontakt med Færdselsstyrelsen som lovede at kigge på sagen, og få timer senere kom der så et dementi:
“Færdselsstyrelsen har gennem nogen tid oplevet interesse for vejledning omkring kørsel med kode 148 på kørekortet i udlandet. Vi har opdateret styrelsens hjemmeside før ferien, men beklageligvis ikke med de korrekte oplysninger, der gemmer sig i ordningen om en nationale kode som kode 148.
Færdselsstyrelsen kan oplyse, at bilister med kode 148 på kørekortet kan føre bil med såvel manuelt gear som med automatgear i udlandet på samme vilkår som i Danmark.”

